"Lidt historie... "
Cahors-vinene
nævnes første gang officielt i år 92,
da den romerske kejser Domitian, der var bekymret over vinfremstillingens
omfang, offentliggjorde et edikt, hvori han beordrede Quercy-regionens
vinstokke fældet.
I det 3. århundrede giver et nyt
edikt fra kejser Probus tilladelse til nyplantning af vinstokke
i Quercy-regionen.
I det 5. århundrede tilskynder
frankerne, der var tiltrukket af Galliens vin og betragtede
vinstokke som hellige planter, til en udbredelse heraf.
I det 7. århundrede giver Saint
Didier, biskop af Cahors, Quercy-regionen et nyt opsving
og genopretter distriktets prestige ved at afsløre
dets høje kvalitet.
I 1152 åbner ægteskabet
mellem Eleonora af Aquitanien og Henrik II Plantagenet af
England for en ny ekspansion og en ny guldalder for Quercy-vinene.
Herefter eksporteres vinene til England under betegnelsen "de
sorte vine fra Cahors". En af de første henvisninger
til disse vine kan føres tilbage til år 1225.
Den franske konge François I hidkalder en vinavler fra Quercy-regionen til Fontainebleau
for at plante et royalt vinespalier.
Cahors-vinen, der var højt værdsat
af den russiske zar Peter den Store, blev de russiske præsters
foretrukne altervin i dens kraftige og krydrede form, der
er kendt som "rogomme". Den gav ligeledes navn
til en vinstok og en vin fra Krim med navnet Kagorskoje vino
(Cahors-vin).
I 1531 bidrager lokale bestemmelser
til at forbedre vinens kvalitet, da konsulerne fra Cahors
udpeger erfarne vinavlere til at kontrollere vinstokkene,
inden de plantes i regionen. Cahors-vinen, der først
blev transporteret på pramme ned af floden Lot og efterfølgende
floden Garonne, bliver en reel konkurrent til de lettere
Bordeaux-vine, der betegnes ”clairets” (lyse
rødvine). Cahors-vinen skulle endog blive anvendt
til at styrke sidstnævnte og understrege deres farve.
I det 19. århundrede udgjorde
det lokale vindistrikt ca. 40.000 ha, og næsten 75
% af produktionen gik til eksport. I 1860 havde alene Luzech-distriktet
5.471 ha vinstokke – hvilket svarer til hele appellationen
i dag. Der var imidlertid to faktorer, der udgjorde en trussel
mod den lokale vindyrkning, dels konkurrencen med vine produceret
i Sydfrankrig og dels den katastrofale phylloxera-epidemi,
der nærmest ødelagde samtlige vinmarker i Europa.
Fra 1877 bringer den hærgende vinlus ruin og ødelæggelse
til regionen. Den sorte Cahors-vin forsvandt gradvist fra
bordene og blev en legende.
Meget senere efter flere mislykkede
forsøg med hybridplanter blev vinmarkerne til sidst
genplantet med den lokale hybridsort ”auxerrois-rupestris” (Malbec
eller Cot).
I 1960’erne plantede nogle driftige vinavlere
den berømte Malbec-drue, hvilket blev startskuddet
til Cahors-vinens renæssance.
Supplerende informationer :
– 1929, oprettelse af Syndicat de défense
de l’appellation d’origine Cahors (sammenslutning til beskyttelse
af oprindelsesbetegnelsen ”Cahors”)
– 1971, oprettelse af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse (AOC) ”Cahors”.
– I dag har Cahors-vinen genfundet sin karakter, kvalitet og sit omdømme
på trods af vindistriktets begrænsede størrelse på blot
ca. 5.000 ha.
Links:
