PRINSEN AF DANMARK : Château de CAYX

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark er født Henri de Laborde de Monpezat og er af fransk afstamning.

Henri de Monpezat, familiens ældste søn, blev ved ægteskabet med Prinsesse Margrethe af Danmark i 1967 Prins Henrik af Danmark. I 1974 købte regentparret Château de Cayx og den tilstødende jord, der ligger i nærheden af Monpezat-familiens ejendom i Cayrou. Prinsen påbegyndte derefter en nænsom restaurering af slottet og genskabte slottets gamle, prestigefyldte vinmarker.

Regentparret holder meget af at opholde sig på Château de Cayx hver sommer og deres børn, Kronprins Frederik og Prins Joachim, nyder ligeledes at tilbringe sommerferien med deres familier på slottet.

Hele kongefamilien udviser en stor interesse for vindyrkning og familieslottet. Vinslottets fremtid hviler på den nye generations skuldre og navnlig på Kronprinsens skuldre.

Fra poesi til gastronomi

Vindyrkning er blot en af Prins Henriks mange interesser. Derudover helliger han også meget af sin tid til beskyttelse af Europas kulturarv (fra 1990 til 2007 var Prinsen europæisk præsident for Europa Nostra). Han er ligeledes protektor for Dansk Røde Kors og præsident for WWF for beskyttelse af miljøet. Endelig har Prinsen forfattet flere værker, heriblandt digtsamlinger, hvoraf nogle har vundet akademiske priser i Paris, Strasbourg og Toulouse. Prins Henrik holder ligeledes af at videreføre digtertraditionerne, der er forbundet med Château de Cayx’ historie. I den forbindelse kan der citeres et digt af Prins Henrik, der er skrevet som en hyldest til hans hjemegn:

Cahors de Cœur
Des vins seigneurs
Du Lot la fleur
De Cayx l’honneur.

Prins Henrik, der er en stor gourmet og meget begejstret for kulinariske traditioner, har fundet nogle meget gamle opskrifter frem. Han har endvidere udarbejdet nye, kulinariske sammensætninger som akkompagnement til sine vine.
Mange af Prins Henriks yndlingsopskrifter, der ofte serveres ved det royale spisebord, fremstilles med egnens produkter, såsom rørhatte, sorte trøfler, ande foie gras eller det berømte Quercy-lam.

Der har i tidens løb været mange Monpezat-familier i Frankrig, hvoraf de mest berømte har været Monpezat af Agenais og Monpezat af Quercy. Deres baronier var de mest betydningsfulde i regionen mellem det 10. og 15. århundrede.

Cahors-vinen – et familieforetagende
Laborde-familien, der stammer fra Navarre, knyttede i 1648 en alliance med Monpezat-familien, da Jean de Laborde giftede sig med Cathrine d’Arricau, dame de Monpezat og arving til lensgodset. I maj 1655 modtog ægteparret adelsbreve fra Ludvig den 14., der berettigede dem til at bruge dobbeltnavnet Laborde de Monpezat.
Prinsgemalens oldefar, Aristide de Laborde de Monpezat, der nedstammede fra denne familie, der var bosat i Béarn, var borgmester i Pau i årene 1876 til 1881.

I 1897 opkaldes en gade i Pau efter Monpezat. Gaden støder op til rue Bernadotte i et retvinklet hjørne. Det er i særdeleshed et pudsigt sammentræf – eller et skæbnetegn, som Prins Henrik skriver i sin bog Destin oblige (udgivet i 1996) – da Dronning Margrethe den 2. af Danmark netop via sin mor, Dronning Ingrid, der er født prinsesse af Sverige, er efterkommer af Marskal Bernadotte.

I løbet af 1890’erne emigrerede Prins Henriks bedstefar, Henri de Laborde de Monpezat, til det dengang franske Indokina for at søge lykken. Som den dygtige iværksætter og administrator han var, etablerede han hurtigt et blomstrende landbrugs- og industriimperium med kontorer i Tonkin og Amman.

I 1902 gik Henri de Monpezat ind i politik og bliver valgt til medlem af Conseil supérieur des colonies. Som den utrættelige pioner han var, stiftede han i 1920 avisen La Volonté Indochinoise, der hurtigt blev et stort dagblad i Hanoi.
Henri de Monpezat fuldender værker ved at etablere et landbrug på mere end 15.000 ha med rismarker og kaffeplantager. Han opfører desuden bomuldsspinderier og åbner flere kulminer.
I 1928 støder hans næstældste søn André, Prins Henriks far, til ham og tager del i hans aktiviteter.
Efter Henri de Monpezats død i 1929 overtager den unge André og hans bror ejendommenes og virksomhedernes drift og forvaltning. André helliger sig især dagbladet, som han senere omdøber L’Entente.
André de Monpezats ældste børn, Prins Henrik og hans søster Françoise, tilbragte de første år af deres liv i det dengang franske Indokinas farver og overdådighed. I 1952 blev Prins Henrik student fra Hanois franske gymnasium.
Han deler sin fars passion for jagt og heste, men interesserer sig ligeledes for plantagerne, kunstvanding og de nye driftsmetoder, der var blevet indført af hans far.

Fra sin tid i Indokina har Prins Henrik bevaret en stor interesse for de vietnamesiske og kinesiske kulturer og filosofier.

I 1955 efter det franske nederlag ved Dien Bien Phu forlader Monpezat-familien definitivt Indokina og vender tilbage til Quercy-regionen i Albas i hjertet af Cahors-distriktet.
Her opdyrker André de Monpezat sin egen vingård, og hans børn deler hans passion for vindyrkning.
Han grundlagde i 1946 sammen med andre vinproducenter vinkooperativet i Parnac, der dedikeret arbejder for at fremme Cahors-vinen. Den dag i dag sælger kooperativet stadig en cuvée under navnet ”Comte André de Monpezat”.